Båden

505’eren er en klassisk 2-personers jolle, der er nem at sejle og ikke specielt vægtfølsom. Den samlede besætningsvægt kan variere fra 140 kg – 190 kg og stadigvæk være konkurrencedygtig. Sammensætningen er ideelt en stor gast og lille rorgænger, men det modsatte fungerer også.

Den Internationale 505-jolle blev til i et samarbejde i mellem englænderen John Westell og den franske Caneton forening midt i 50’erne, og klassen fik international status af IYRU i 1955. I løbet af kort tid blev der sejlet 505 i 18 forskellige lande. Klassen er en ISAF international klasse med officielt ISAF VM.

Der er bygget over 9200 joller, hvoraf det antages at ca. 2500 stadigvæk er aktive.

505-klassen er en udviklingsklasse, hvilket betyder, at stort set alle materialer er tilladt. Tidligere blev jollerne typisk bygget i træ, senere blev den bygget i glasfiber typisk med polyester, men i enkelte tilfælde med epoxy som lim.

Nutidens joller bygges i kulfiber/epoxy med skumkerne. Selve skrogfaconen er låst fast inden for relativt små tolerancer. 505-klassen var en af de første til at eksperimentere med rigge af kulfiber og titanium, men det blev forbudt, da det var for dyrt. I dag er kulfiber tilladt til alt undtagen masten.

Indtil fremkomsten af de moderne skiff klasser blev 505 jollen betragtet som den ultimative high-performance jolle.

Igennem tiden har nogle af verdens bedste sejlere prøvet kræfter med 505 jollen, blandt andet Paul Elvstrøm, der blev verdensmester i både 1957 og 1958. Senere har Jørgen Bojsen-Møller (OL-guld vinder) og Wolfgang Hunger (tredobbelt tysk Verdensmester i 470). Jørgen og Jacob Bojsen-Møller har vundet EM fire gange og vundet VM-sølv to gange. Jan Saugmann og Morten Ramsbæk vandt VM i 2007. Jan Saugmann vandt igen i 2012. I 1990 vandt Jørgen Schønherr og Anders Kæmpe VM-titlen.

Danskerne har gennem tiderne sejlet mange flotte resultater hjem. Der har været afholdt VM i Danmark tre gange i Skovshoved, Gilleleje og Aarhus.